15. august 2019
DFKF har været med mig hele vejen
Frisør Birgitte Mølbak er medlem af DFKF og har både fået psykologhjælp, kurser og fysioterapi og andre medlemsgoder gennem fagforbundet. At melde sig ud af forbundet er ‘helt skævt’, siger hun.

Der tikkede en mail ind i frisør Birgitte Mølbaks indbakke. Det var et nyhedsbrev fra DFKF. Her stod der, at lønnen skal stige, og hvordan man får det sagt til din mester. Der var også et afsnit om søgnehelligdage - betegnelsen for en helligdag, der falder på en hverdag - og hvordan man er stillet i forhold til løn. Og til sidst i nyhedsbrevet var der et afsnit med praktisk viden i forhold til skat. 

Det fik Birgitte, 59 år, til at kontakte forbundet DFKF med ros.

- Hvor er det nyhedsbrev super interessant og godt lavet. Jeg er meget glad for, at jeg har et forbund, som aktivt gør mig klogere på mine rettigheder. Det samme med vores medlemsblad, Spejlet, hvor jeg kan læse om dygtige talenter, samtidigt med at vi bliver gjort opmærksomme på seriøse og praktiske ting, siger hun.

Bruger al energi på kreativitet
Birgitte fra Aalborg har været medlem af DFKF i 36 år, siden hun var elev i 1983, og hun peger på, at det er meget vigtigt at være med i et forbund, der kæmper for ens rettigheder. For ellers er der ingen, der kæmper.

- Lige så snart der er et klippekursus, står vi frisører ovenpå tæerne af hinanden for at deltage. Men hvis det handler om vores forhold i relation til løn, pension, ferie, fridage, barselsorlov, arbejdsrelaterede sygdomme, fysiske og psykiske problemer, så er vi tilbøjelige til at tænke, at andre kan tage sig af det. Her er vi jo så utrolige heldige, at der er folk, der har talt vores sag i mange år, og som kæmper for at forbedre vores generelle arbejdsforhold, siger hun.

Problemet er ofte, at frisører og kosmetikeres passion ligger i det kreative - ikke regler og love, mener hun.

- Vi bruger så meget energi på at være kreative, at vi kan være tilbøjelige til at glemme, hvad der er ret og rimeligt overfor os selv. Så er det trygt at vide, at vi har et fagforbund, der kæmper for os, og hvor vi kan få hjælp, hvis vi har behov, siger hun.

Helt skævt at melde sig ud
Birgitte arbejder i dag som frisør i Frisørstuen i Støvring, men hendes CV tæller en lang liste af forskellige steder i hele landet, og i forbindelse med flytning også en periode på dagpenge, så hun ved, hvor vigtigt det er med et forbund at gå til, så man kan få hjælp til at komme videre, hvilket Birgitte har benyttet sig af flere gange i sine efterhånden mange år i branchen.

Derfor er hun bekymret over de nyuddannede frisører, som melder sig ud af forbundet, når de har bestået svendeprøven. 
 

- Det er jo helt skævt. Jeg kan kun sige, at det har været godt for mig at være medlem - og så gavner DFKF-arbejdet jo os alle sammen. Jeg har haft brug for psykologhjælp et par gange. Det fik jeg gennem min sundhedsforsikring i DFKF. Jeg har også gået til en fysioterapeut på grund af smerter i mine fødder. Jeg ringede til forbundet, kom til med det samme og fik hjælp. De har altid været venlige, og jeg er blevet taget seriøs, når jeg har ringet, fortæller hun.

Kurser giver nye kompetencer

Via DFKF har hun gennem tiden også deltaget i flere kurser. Sammen med de øvrige arbejdsgiverbetalte kurser har det opgraderet hendes spidskompetencer, siger hun.

-  Det har givet mig nye kompetencer og hjulpet mig til at blive den frisør, jeg er i dag. Og det samme kan jeg sige om medlemsbladet Spejlet. Det giver mig god information og inspiration i mit daglige arbejde, og det er betryggende at vide, at mens jeg koncentrerer mig om at være kreativ og passe mit arbejde, er der andre, der arbejder for mig og faget, slår hun fast.


Frisør Birgitte Mølbak